Bevægelses glæde er ikke altid en selvfølge, men noget der kan hjælpes frem
Hvad er det man skal kigge efter når barnet er motorisk usikker? Få sparring og rådgivning omkring enkelte børn med usikker motorik, udadreagerende eller passiv adfærd eller andet
Få gode enkle fif til lege og øvelser der kan gøre en stor forskel
Når "Hjulene på bussen" og "Bjørnen sover" skal på pension og nye sange og lege indføres.
I en tid hvor mange institutioner er udfordret på at rekruttere uddannet personale, er det endnu vigtigere at fagligheden bevares, selv i en travl hverdag.
Med bevidstheden om, hvilken forskel man som personale dagligt kan gøre, ved at have fokus på sanse- og grundmotorik og dets betydning for barnets generelle trivsel, vil fagligheden blive styrket hos alle i institutionen.
Ofte er det små tiltag og simple lege og aktiviteter der skal til, for at støtte det enkelte barn og gruppen, men det er nødvendigt at vide hvad man skal kigge efter!
Jeg har i 20 år arbejdet med fokus på motorik, sanser og pædagogisk idræt og har derfor en stor teoretisk og ikke mindst praktisk erfaring.
Jeg har gang på gang oplevet hvilken kæmpe forskel det kan gøre for et barns trivsel at vi har fokus på netop motorik og sanser .
Jeg formidler teoretisk og praksisnær viden om motorik på personale og forældremøder, og ikke mindst ude i børnegrupperne. Kombinationen af teori og praksis giver en unik mulighed, for alle medarbejdere, at integrere ny viden i en travl hverdag, -ikke som en ekstra ting der skal gøres, men som et redskab til allerede gode praksisser.
PRISER:
550,- pr time (Hver lektion er 45-50 minutter)
Plus kørsel efter statens takster i 2024 (3,79 pr. km)
Minimum 2 timer pr. gang.
Jeg er altid åben for at vi finder en samlet og billigere pris ifm. længere forløb.
Lege, øvelser, link til sange eller andet relevant bliver sendt straks til jer, så I kan gå i gang med det samme.
Jeg tilbyder:
Motoriske lege forløb
Har jeres institution brug for et kompetence boost i praksis, eller har I ønske om et specifikt tema så kommer jeg ud i et forløb på 1 til flere formiddage i træk, og inspirerer med en teoretisk og praksis tilgang til, hvad personalet skal være opmærksomme på og hvilke aktiviteter eller specifikke tiltag de kan sætte igang, for at støtte et specifikt barn eller gruppen bedst mulig.
Formiddag eller eftermiddags leg og bevægelse: Har I brug for inspiration til leg og bevægelse på legepladsen eller fællesrummet, i større eller mindre grupper, sætter jeg aktiviteter igang til glæde for børn og voksne.
FORLØB: Fokus og sparring omkring et enkelt barn:
Ofte kan der ligge sansemotoriske udfordringer bag en uhensigtsmæssig adfærd, og det kani nogle kommuner tage tid før en ergo- eller fysioterapeut kommer ud for at kigge på et barn som man som personale er bekymret for, ikke er i trivsel, og det kan være lang tid at vente for et lille barn.
Andre gange kan der være tvivl omkring hvornår, eller om man skal gribe ind.
Som motorikvejleder og pædagog har jeg fokus på barnets motorik og eventuelle sanse udfordringer og kan tilbyde teoretiske og pædagogiske løsninger der tilgodeser hele børnegruppen-
Dette kan ske i samarbejde med fys/ergo eller før kontakt til disse. Forløbene vil altid være med forældrenes samtykke.
Et forløb kan evt. se ud som følgende:
I den mellemliggende periode kan I ringe eller skrive hvis I har tvivlspørgsmål eller brug for sparring, dette er uden beregning
3.gang: Opfølgning og sparring 3 uger efter, hvad ser I, hvad er udfordrende/fremgang..Hvad er næste skridt? Skal fys- eller ergoterapeut inddrages ex.
Møder og workshops
Personale og/eller forældre møde eller pædagogiske dage/workshops omhandlende motorik og sanser, selvhjulpenhed, mere bevægelse i dagligdagen, pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i læreplanstemaerne. Temauger som OL, sprog, sanse uge eller andet.
Modtagelse af børn - Selvhjulpenhed
Modtagelse af nye børn: hvad skal vi som personale være opmærksomme på ifbm modtagelse af nye børn: tilknytning, forældresamarbejdet, hvilke aktiviteter kan vi sætte igang m m.
Fokus på motorik og bevægelse i hverdagens rutiner, selvhjulpenhed og hvordan personalet undgår uhensigtmæssige belastninger og løft.
FORLØB: Personalemøde og legeforløb:
Et fyraftens- eller personale møde på 2 timer med fokus på teori og lege ift grund motorik og sanser.
Her snakker vi om specifikke cases omkring børn som personalet vil have mere fokus på, ex. et barn der er udadreagerende, ikke støtter på sine ben, eller inspiration til mere bevægelse og lege i hverdagen.
I dagene derefter kommer jeg ud i børnegrupperne, en’ til flere formiddage eller eftermiddage i træk, og på en praksisnær måde, viser hvad personalet skal være opmærksom på, og hvilke aktiviteter eller specifikke tiltag de kan sætte igang, for at støtte barnet eller gruppen bedst mulig.
Medarbejderne vælger dernæst en aktivitet eller øvelse de vil have fokus på den følgende tid
Ca.14 dage efter, kommer jeg igen på besøg, og giver medarbejderne sparring og gennemgår øvelserne igen.
Hvem er jeg:
Jeg hedder Hanne Nielsen. Jeg har de sidste 20 år hovedsagelig arbejdet med fokus på motorik, sanser og pædagogisk idræt. Jeg er kendt for at brænde for det jeg laver, og jeg har en stor teoretisk, praktisk og legende tilgang til arbejdet med børn og motorik. Jeg kender alt til hvor vigtigt det er, i en travl hverdag, at have fokus på forudsigelighed, rutiner og nærvær.
Min erfaring er, at når vi, børn og voksne inddrager kroppen så opstår de vigtige møde- øjeblikke og så bliver det magisk!
Jeg har desuden en særlig viden og interesse omkring præmature og børn med særlige behov, idet min egen søn på nu 23 år, er født for tidligt og har udviklingsforstyrrelser.
BAGGRUND
Mine arbejdspladser nu og tidligere
- MotorikPædagogen- selvstændig.
-DGI KBH- NORD- VEST/MIDT: Bevægelses konsulent.
-Vikar hos Pædagogisk vikar bureau
--------------------------------
-Børnehuset Hanen, Roskilde (2020 – 2022)
-Idrætsbørnehuset Lundegården, Gladsaxe (2016 – 2020)
-Børnehuset Gemmet, Kbh N
(2014 -2016)
-Idræts institution Hoppeland, Amager (2011-2014)
-Opstart af Mini Ajax, Bevægelses og idræts vuggestue, Kbh S.
(2004-2011)
-Afholdt motorikworkshops for børn med særlige behov og deres forældre gennem DGI/Playon og SIKON.
- Personlig rådgivning til forældre til præmature og børn med sansemotoriske vanskeligheder
-Opstart af motorikprojekt Fredensborg kommune: Mini-Katapult:
Test og træning af motorisk usikre børn med henblik på at sluse disse ud i lokale idrætstilbud.
Osv. osv.
-Certificeret Life Coach iht ICF, (Manning Inspire)
-Motorikvejleder uddannelse (Anne Brodersen, Vends Motorik og Naturskole.
-Idrætscertificering af Mini Ajax, .VIA University College/Peter sabroe seminariet.
-Idrætsbachelor/efteruddannelse i bevægelsesfag, VIA University College.
-Pædagoguddannet på Hovedstadens Pædagog seminarium. 1990-1993.
Relevante kurser:
- Konference Motorikcenter 2024 -
Neuroscience i læring.
-Sanse motorik og rytmik 2 dage v/Connie Nissen og Anette Møss
-Instruktør kursus i “The Feel God Way” – dans og bevægelse
-Kursus i Sprogtrappen (Rambøll)
-1 dags konference v/Dansk pædagogisk forum – De 1 årige
(Charlotte Ringsmose, Ann E Knudsen mfl.)
-Primitive Reflekser -1 dags kursus, (Develoop huset).
-Specialpædagogisk børnemassage (Nordlys)
-Fri for mobberi – 2 dages kursus
-Susan Hart - Tilknytningens betydning, kursus.
-Præmatur kursus ved Jonna Jepsen.
Iøvrigt
Jeg er nysgerrigt anlagt og elsker derfor at videreudvikle mig både personligt og fagligt, og finder viden gennem podcasts, fagbøger og fagpersoner.
Jeg er meget optaget af, hvilken indflydelse vores kropslige tilstand har på vores fysiske, psykiske, sociale og kognitive
formåen, og hvordan vi kan støtte og hjælpe børn og unge ved at have fokus på sanse- og grundmotorikken.
UDTALELSER
Gitte og Lise-Lotte - pædagoger
Benedictegården, Valby.
Vi oplever at Hanne har en rigtig god formidlingsevne, og hun får nemt børnene med på nye lege. Hun har en spontan glæde, der smitter børn og voksne
Carmen -medhjælper
Benedictegården, Valby.
Kvaliteten af oplægget omkring de 3 sanser var meget godt! Jeg har fået mere viden indenfor området, meget spændende!
Anvisninger og råd omkring konkrete børn har været meget brugbare. Dejligt at der er fokus på det enkelte barn. De praktiske lege, sange og øvelser-MEGAFEDT!
Jeg synes rigtig godt om Hannes måde at følge barnets spor og udvikle videre på deres initiativer.
Merete -pædagog
Margrethegården, Valby.
- Det har været konkrete og brugbare tiltag, som vi har kunne implementere i nuværende praksis.
Eks.: En dreng der hele tiden er i bevægelse, og har vanskeligt ved at finde ro og fordybelse i leg/aktivitet/rutine situation. For at imødekomme barnet og ændre på rammerne for at støtte ham i hans nærmeste zone for udvikling, måtte vi sørge for at give ham masser af mulighed for at udfolde sig fysisk igennem hele dagen. At han fik brugt hele sin krop og derved lettere kunne mærke hvornår hans krop har brug for pauser, og vi dér kunne støtte ham i at øve sig i at finde ro og kunne fordybe sig.